Har du brug for at se de tekniske specifikationer kan du læse om dem her.

Vi har mange års erfaring med automatisering, og vi ved præcis hvordan vi skaber den bedst mulige løsning til netop Deres virksomhed. Udvikling, automation, vision og programmering af industrirobotter er blandt vores kernekompetencer, og vi garanterer leveringssikkerhed og stor fleksibilitet.

Deres virksomhed vil med robottens hjælp få en fremtidssikker produktion, hvor fleksibilitet, rentabilitet og pålidelighed er kodeordene. Robotten løser med stor nøjagtighed og hastighed opgaverne 24 timer i døgnet, og kan overtage adskillige funktioner. Dette resulterer i større effektivitet og maksimering af produktionen, samtidig med en mulig mindskelse af lønomkostningerne. Derved kan Deres virksomhed forbedre både konkurrencedygtigheden, samt indtjeningsmulighederne.

FH BendTech er navnet på en specieludviklet softwareløsning til KUKA robotter i pladeindustrien, som bruges til vores robot-løsninger ved kantpresse. Formålet med softwaren er, at det skal være nemt at automatisere alle typer kantbuknings-løsninger, store som små. Med denne løsning, kan robotten overtage de arbejdsfunktioner, som almindeligvis varetages manuelt. Dermed effektiviseres driften. Softwaren er nem at betjene, og man undgår længere driftsstop, da indlægning af nye emner kan foretages hurtigt. Automatisering af kantbukningen vil samtidig reducere produktionstiden betydeligt, især ved større partier. Det gør bukning med robot til en yderst kosteffektiv løsning.

 
Fleksibilitet
Griberne er fremstillet af standard aluminiumprofil, hvilket gør det nemt at udvikle nye værktøjer til robotten. Ved at placere robotten på en skinne på gulvet (syvende akse) udvides arbejdsområdet foran pressen. Dette betyder, at uanset hvilken plade-størrelse kan robotten altid finde den bedste position til at bukke emnet. På denne måde kan robotten håndtere både store og små plader i den samme celle.

Produktivitet
En kantpresse med robot vil på lang sigt have en meget højere produktion end den der betjenes manuelt. Da robotten arbejder i en sikker zone køre pressen med fuld hastighed, hvilket ikke er muligt ved manuel betjening. Ved at anvende en robot til at håndterer emnerne, som skal bukkes, frigøres også en tung, ensformig og til tider risikabel opgave for personalet. Disse bliver i stedet robotoperatører. Det er sædvanligvis en positiv forandring som øger motivationen.

Rentabilitet
Ved at anvende et bane-system til indfødning af emner i cellen er der mulighed for ubemandet drift (nat) Dette giver endnu hurtigere tilbage-betalingstid af cellen. Øget kvalitet, som er et resultat af robottens nøjagtige bevægelser, fører også til større fortjeneste.

 

 

Share

Du er altid velkommen til at kontakte os. Kontakt os her.
Translate »